Torsdag 5/5 Fra Bishop til Bridgeport, Californien
Jeg overnattede på sovesal på et Hostel California i Bishop. Det var ikke optimalt og jeg har ikke sovet fantastisk godt, så til i aften har jeg udvalgt et ok pænt og rent Motel i byen Bridgeport.
I dag har jeg kørt mod nord på den østlige side af Rocky Mountains og besøgt bl.a. Området ved Mammoth Lakes en pittoresk bjergby med masser af friluftsaktiviteter sommer og vinter. Lige nu er det begge dele, der er rigtig mange vandrere og et par af de veje jeg ønskede at køre af for at komme til Earthquake Fault var lukket pga sne.
I stedet fik jeg vandret lidt i de store granskove og på vej videre ad US Highway 395 kom jeg forbi en sø hvor der var øer, der så ud til at være lavet af salt... Det forstod jeg ikke. Det døde hav ligger jo netop dybt, så der ikke er afløb, men kun fordampning og så bliver saltet jo tilbage.. Hvad pokker kunne det så være. Det viste sig at være 2 forskellige faktorer. Det jeg troede var salt var vulkanske mineraler fra geotermisk aktivitet i undergrunden, seneste udbud var for ca 600 år siden, og grunden til disse mineraler stod som øer og søjler, både langs søerne og ude i det vand, der var tilbage, var at befolkningen i blandt andet Los Angeles på den anden side af bjergene havde brugt langt det meste af vandet fra søen,Mono Lake, hurtigere end det kunne gendannes. Så nu var vandspejlet så lavt, at jeg kunne gå på en træbro ud og betragte dette både smukke naturfænomen OG skræmmende menneskeskabte hærværk.
Søen er en del af den for fuglene vigtige vandrerute nord syd, men Californiernes uslukkelige tørst og store vandforbrug til mennesker og landbrug (de er verdens største producent af blandt andet rosiner, ferskner og ost) har reduceret Californiens vådområderne med foruroligende 90 % stod der på de informative plancher....
Ejvind og også for Ritha
Sikke en vandet og saltet historie du skrev her, den kunne jeg godt lide.