Cykeldag 2, 24. Marts 2022, overskyet max 15 grader, kørt 51 miles (ca 82 km) Total 117 miles 

Jeg havde omhyggeligt sorteret, sytematiseret og pakket det meste i mine cykeltasker i går aftes så jeg var klar til at tage afsted ved solopgang (7.08). Stille og roligt og med den indre Zen aktiveret, kravlede jeg adskillige gange op og ned ad den stejle trappe fra mit værelse på øverste etage og samlede stille og systematisk mine cykeltasker mm i Indgangen til hotellet / forretningen / kontoret. Derefter afregnede jeg med den uhyre venlige Karen og så hentede jeg min cykel bag hotellet og stillede den på gaden. Igen fandt jeg den indre Zen frem og bar taskerne ned en efter en (med den pointe, at tasken med min iPad og pas ALDRIG forlader mig, så den fik et par ture) og monterede dem stille og roligt på cyklen. Der er 2 fronttasker, 2 tasker bagpå, dertil styrtasken, der aldrig forlader mig under nogen omstændigheder og så en sportstaske, der fungerer som madtaske mm og sluttelig en taske jeg har fået af Jan cykelsmed til mine 2 reservedæk.

Med alt det omhyggeligt monteret kunne jeg nu ca. kl. 7 cykle de ca 200 meter ned til gangbroen over Potomac, trække min cykel over den charmerende gamle rustne bro og så afmontere hele molevitten for derefter at bære det styk for styk, tasker og cykel ned ad den gamle jern spiraltrappe og montere hele molevitten eng gang til (jeg sendte en venlig tanke til Citroens Andesekspediton, hvor de oplevede en bjergvej blokeret af et klippeskred. Så de skilte køretøjerne ad og bar dem over på den anden side, hvor de samlede dem igen) og SÅ var jeg klar til at cykle videre kl 7.28

Det havde jo regnet i flere timer i går så gruset på stien var blevet tungere. Jeg havde håbet at kunne klare ca 60+ miles til Hancock, men nåede kun til Williamsport efter ca 50 miles før jeg måtte overgive mig til generel træthed og ondt i højre knæ.

Kulturelt er det noget af en omvæltning fra det frisindede og LGBTvenlige DC og fra Harpers Ferry, der mest var befolket at hyggelige økologer og friluftsfolk. En af de første biler jeg lagde mærke til var en slidt flyder fra 90'erne med adskille revner i forruden og hvor der med hvid maling var der håndskrevet "we people" og på bagsmækken med rød maling "Fuck Biden", flere huse har bannere fra valget 2016 med støtte til Trump og Pence... Hvad sker der her ?

Samtidig så er de fleste så utroligt venlige og hjælpsomme. Jeg var stoppet med min cykel midt i byen for at snakke med Trine over Messenger og så henvender en mand, der gik tur med sin kone og deres hunde, sig for at byde mig velkommen til byen, spørger hvor jeg kommer fra og skal hen og fortæller mig hvor man spiser godt inden han trykker min hånd, ønsker mig god tur og går videre med kone og hunde. For mig som konsensus-dansker, er det svært at få de puslebrikker, polarisering og had, til at passe sammen med venlighed og imødekommenhed. Men herovre kan de åbenbart få olie og vand til at forliges.... Håber jeg.