Søndag 3. April, 44 miles, Total 417

Jeg cyklede en omvej ad små bjergveje og koblede så på Highway 50 efter den var færdig med at være motorvej kun forbeholdt køretøjer med motor... Det føltes godt at køre kilometer på den "rigtige" vej selvom det var meget, endog super meget kuperet terræn, jeg følte jeg konstant kørte op og ned ad veje, der får stigningerne i Grejsdalen, Vejle, til at minde om et strygebræt.

Cykelcomputeren taler sit tydelige sprog, gennemsnitsfart ca 8 miles i timen, største hastighed 31,6 miles i timen (50,8 kmt) så stærkt turde jeg kun køre på meget korte bakker hvor jeg kunne se hele vejens forløb og kvalitet, for kvaliteten er meget svingende fra helt silkeblød asfalt til ramponeret og hullet, store huller, så det er med at have fokus på underlaget hele tiden.

Af en eller anden grund stoppede vejen med at hedde 50 og jeg fortsatte retningen indtil jeg nåede østbredden af Ohiofloden. Jeg kørte ind i den lille faldefærdige by Wellsburg, og efter en kort søgning på nettet viste det sig at der kun var en enkelt overnatningsmulighed på et lille motel i den sydlige ende. Jeg fandt det let og jeg burde være kørt bort øjeblikkeligt, men klokken var tæt på 17 (der er kun lyst til ca kl 19) og jeg var træt. Jeg kunne ikke umiddelbart banke på nogen døre, men en alm kvinde i en pæn alm bil rullede sit vindue ned og sagde at kontoret var oppe ad trappen til overetagen. Jeg burde have fattet mistanke da jeg gik op og åbnede døren ind til gangen, der var skummel, ramponeret og dårligt belyst og der lugtede tykt af cigaretrøg. Jeg bankede på døren med skiltet "Office" og åbnede den, hvorefter en kvinde råbte "Just a moment" jeg nåede lige at se en skaldet mand i beskidt hvid T-shirt sidde og lave et eller andet ved et bord. Så lidt efter kom en ældre mager og slidt kvinde til syne og da jeg spurgte om de havde et værelse for en enkelt nat, sagde hun "Sorry, No" Det var jeg lettet over og jeg skyndte mig væk... Jeg tror mest de lejer værelser ud på timebasis... Sådan lærte jeg at være mere på vagt til en anden gang, jeg tror ikke jeg ville have lukket et øje det skumle lyssky sted.

Hvad så...? På nettet kunne jeg se at der var hoteller i den større by i nærheden, godt nok nordpå og dermed den forkerte vej, men jeg hoppede på cyklen og racede de godt 8 miles derop trods træthed og det svindende dagslys. Det var langs floden så det var ikke så slemt. Jeg kom til noget der var motorvej, men der var intet skilt med "Motor Vehicles Only" og da nødsporet var 2 meter bredt af den fineste asfalt, kørte jeg den vej gennem Follansbee til Steubenville i staten Ohio.

Det var en lettelse at kunne booke ind på et pænt og rent hotel, trygt og godt. Ah