Lad mig starte med at takke for alle de positive kommentarer. Tak. Desværre vil teknikken ikke lade mig svare... En mere it kyndig vil sikkert vide at løse det, men det er ikke jeg. Så indtil videre står jeres kommentarer uden respons fra mig og bare så I ved det.. det skyldes teknik og ikke arrogance eller ligegyldighed... Tværtimod lapper jeg jeres kommentarer i mig som en kat lapper fløde i sig..

Min venlige vært, Dan, havde spurgt hvornår jeg ønskede morgenmad og jeg svarede solopgang, kl 7. Sådan blev det, han lavede brasede kartofler, røræg og stegt bacon med toastbrød til + kaffe og juice. En stor og fyldig portion, lige hvad jeg kunne bruge.

Vi snakkede hyggeligt om det lokale dyreliv, han viste mig billeder og forklarede og lige så langsomt bevægede samtalen sig over i et lidt politisk område... Jeg har hjemmefra gjort mig tanker om, hvordan jeg skal forholde mig i forhold til religion og politik for ikke at komme alt for galt afsted, evt fornærme nogen eller ligefrem få skældud eller tæv. Dan forekom mig ikke som en der ville slå på tæven, en pensioneret postmand, men jeg var alligevel forsigtig og vi kunne joke om det paradis menneskeheden er født ind i, gid vi havde hørt efter og ikke spist det æble.. Men vi kan stadig lære af naturen og hjælpe den i stedet for at undertrykke og udpine den.

Dan hjalp mig med at pakke cyklen og jeg fandt tilbage på pramdragerstien og fortsatte mod NV. Denne sidste del af stien var klart den bedste, og godt for det, for med den lave temperatur, ca 2 grader celsius, havde jeg stort set alt mit cykletøj på for at holde varmen, det var bidende koldt, det blæste mellem 7 og 10 sekundmeter i modvind og jeg havde ikke mere at give af, der var kun et at gøre... Fortsætte. Pause når det sneede værst og så ellers fortsætte. Godt jeg havde fået så meget morgenmad, for der blev ingen frokostpause... Bare videre... Fortsæt ... Ikke give op.

Til sidst havde jeg fuldført C&O Canal Towpath... Samtlige 184 miles... Det føltes godt. Mit motel ligger kun ca yderligere 7 til 10 miles udenfor Cumberland centrum. Det betragtede jeg ikke som et problem, det er jo ikke tung grus men asfalt.Der tog jeg fejl. Det var godt nok 7 til 10 miles på asfalt MEN henover et bjerg på ca 400 fods højde. Det tog min sidste energi, men ikke humøret.

I går aftes havde jeg kigget på vejrudsigten og den siger minus 4 celsius natten til mandag og minus 2 hele mandagen. Det har jeg simpelthen ikke tøj med til.. Mit tøj er beregnet efter en normal årstid fra 12 til 25 grader celsius... Ikke minus 2. Så jeg valgte i går aftes på forhånd at ligge over her i Cumberland og har lejet en bil til i morgen mandag, hvor det er skide koldt, så kan jeg køre over i staten Pennsylvania, hvor jeg har bestil billet til kl 12 til en Tour i Frank Loyd Wrights mesterværk, Falling waters. Det er et hus jeg på billeder har beundret i årtier, og da jeg snakkede med min søn, Sebastian den anden aften, mindede han mig om, at jeg er meget tæt derpå, så nu skal det være. Så må cyklen stå her på,motelværelset ( ja, jeg tager cyklen med ind når muligt ) og vente på de ca 9 grader C på tirsdag og så kører jeg West..... 

West til Californien og til mit lille barnebarn, Atlas og hans Mor & Far.. Go West..