Endnu en dejlig cykeldag i medvind. Stabil brise fra øst, ca 4 til 5 sekundmeter, så på plan god vej kunne jeg Cruise med 14 til 18 miles i timen (22 til 28 kmt) MEN de amerikanske veje er ikke lavet eller vedligeholdt med tanke eller omtanke for cyklister. Det følgende skal ikke opfattes som en midaldrende mands brok, men mere en information om forholdene som cyklist herovre.

Lidt udenfor Salem blev jeg lidt i tvivl om jeg måtte cykle på 50'eren, da det umiskendeligt lignede en rigtig motorvej med tilkørsler og det hele. Men da der ikke stod et skilt med forbudt for gående og køretøjer uden motor, prøvede jeg. Det viste sig at der kun var et spor hver vej for bilerne OG en lækker bred skulder / nødspor til mig. Medvind, lidt koldt (ca 12 grader) og overskyet.. Perfekt cykelvejr efter min smag. De første 17 miles ud fra Salem var en drøm.

Så skiftede belægningen til asfalt iblandet småsten, ligesom vi kender det fra DK, og det var næsten ligeså godt at køre på, indtil jeg blev mindet om at det hele kan ændre sig på et splitsekund. Det lader til at underlaget på amerikanske veje tit er store betonplader (ligesom dem i Vestjylland anlagt under WW2) belagt med et lag asfalt. I overgangen mellem lys og skygge under en bro, kan jeg ikke se at der er opstået en lodret kant på ca 5 / 7 cm mellem to plader så jeg tager den med lige på med god fart... Godt min cykel har affjedring i forgaflen. Tak Jan Cykelsmed. Der skete ikke noget med mig og jeg væltede ikke, men cykel og cykeltasker bliver godt nok udsat for strabadser. 

Efter de ca 17 miles med luksusasfalt skifter det øjeblikkeligt til noget af de værste asfalt jeg i mit liv har kørt på, det varer heller ikke evigt og det efterfølgende er OK, men på broerne har man lagt drænriste med rillerne i kørselsretningen, riller så brede at forhjulet nemt kan blive fanget i dem... Den første opdagede jeg for sent, men røg heldigvis over uden at styrte, de efterfølgende stoppede jeg ved, ventede til der ikke var biler på kørebanen og så trak jeg cyklen over. Det har jeg da lært som cyklist herovre; man kan ikke tage noget som helst for givet, der er konstant ændrede forhold.