Endnu en dag hvor jeg har haft mulighed for at nyde Washington DC som tourist og vende mig til den amerikanske kultur OG mentalt forberede mig på det lettere vanvittige projekt jeg har begivet mig ud på. Og som starter for alvor i overmorgen....

Jeg stod tidligt op i dag og ved solopgang (ca kl 7.30) gik jeg en runde i lokalområdet her ved Swann og 18. Street og blev glad over at se solen lyse i de udsprungne kirsebærtræer.

I går overværede jeg en japansk trup, der var hyret til at optræde på den brede trappe foran et af Smithsonians museer. De opførte danse til trommer for at fejre kirsebærtræernes blomstring, en gammel japansk tradition, og rundt omkring i byen er der flot designede skilte med haikudigte udført af amerikanske skoleelever....

På vej ned til Smithsonian museerne gik jeg gennem et overvejende økologisk marked, hvor lokale producenter solgte deres lokalt dyrkede produkter. Der var alt lige fra ris til gedeost og fersk kød og et velsignet udvalg af brød, grøntsager, svampe og spirer, det meste økologisk. Bortset fra sproget kunne jeg tro jeg var på et skønt marked i Europa. 

Jeg var på yderlige 2 gratis museer i dag, det naturhistoriske, hvor USA jo er begunstiget med en enorm forekomst af forsteninger af bla. træer og dinosaurer OG National Gallery of Art, med en imponerende samling af bl.a. Europæiske mestre som da Vinci, Rembrandt, Franz Hals, Renoir, Monet og Van Gogh + en del orientalske og amerikanske mestre. Det var udsøgt at beskue. Efter min mening er en Van Gogh lige betagende hvad enten jeg nyder den i Europa eller USA 

 

I det hele taget er amerikanerne sgu gode til at hilse andre kulturers positive ting velkomne og integrere det. Det er noget vi godt kunne tænke mere over i vores del af verden, at der er så meget andet godt at blive inspireret af og tage ind udover Halloween og Oktoberfest......

Kommentarer

26.03.2022 18:41

Lauger

Helt fantastisk at læse med kære fader