Søndag 10. April. Williamsburg, Ohio til Lawrenceburg, Indiana, 39 miles, Total 761

I dag tænkte jeg det ville være en fordel for.. Øh,ja.. for min bagdel at tage en stille dag. Jeg ventede til nattefrosten var ovre og cyklede så mod vest. Efter kort tid steg temperaturen, så ved middagstid cyklede jeg kun i shorts, T-shirt, cykelvest og refleksvest. Det var pragtfuldt cykelvejr. Vejrudsigten havde lovet lidt regn, men det kom der ikke, himlen var smuk med fjer skyer og der var ikke meget vind. Da jeg krydsede over statsgrænsen til Indiana, var temperaturen ca 21 grader celsius.

Min indre geografilærer er blevet helt flov over at jeg har forudsat I alle har styr på hvor USAs stater er placeret i forhold til hinanden, undskyld. Jeg har derfor sat 2 kort ind i dag.

Et kort hvor man kan se de 48 stater der hænger sammen + Washington DC, der jo ikke ligger i nogen stat men i sit eget distrikt, District of Columbia ( det har vist noget at gøre med ham der Kristoffer...) + indsat staterne Alaska og Hawaii.

Så har jeg lavet et lille håndtegnet kort på bagsiden af mit bogmærke, hvor jeg har tegnet de stater + DC ind, som jeg har cyklet i; Washington DC, Maryland, Pennsylvania,West Virginia, Ohio og nu altså Indiana.

Mit motel her i Lawrenseburg ligger klods op og ned ad Route 50, i udkanten af et industrikvarter, så der er desværre ikke meget sjov ved at gå en tur i det gode vejr. Eneste "attraktioner", som det er muligt at nå til fods, er en Fordforhandler og til den anden side ligger en familierestaurant, Mavericks, så der vil jeg gå over og se om jeg kan få noget hæderlig aftensmad.

Overskrift

Jeg er en paragraf. Klik her for at redigere mig og tilføje din egen tekst. Jeg er et godt sted at fortælle dine besøgende lidt om dig selv, og hvad din hjemmeside handler om.

Kommentarer

11.04.2022 08:09

Amalie

Smart at besøge restauranten frem for Fordforhandleren. Det havde været svært at fordøje.