Fredag D. 29 april. Dodge City, Kansas til Pueblo, Colorado

Det var interessant at opleve landskabet ændre sig og blive mere og mere prærie mod vest. Mange af de små byer i Kansas langs Highway 50 har den kæmpestore kornsilo, og da den jo ligger ud til hovedvejen, 50, og den er ret lige, ser det næsten ens ud hver gang man nærmer sig en by. Ved byen Ingalls (ja, ligesom Laura i "Det lille hus på prærien") så jeg en gigantisk kvægfarm. Den hed Ingalls Feed yard, så måske det var et opfednings sted, der var kilometervis af velholdt hvid jernindhegning og tusindvis af køer. Et imponerende syn.

Jeg havde godt bemærket at der var varmedis og fatamorgana i horisonten, da 50eren ikke har sidemarkering af betydning, hverken autoværn eller kantmarkeringspæle, skal man holde sig vågen, især når de også kan finde på at lave afkørsler til rasteplads  til venstre. Jeg troede jeg var ved at være træt fordi det blev lidt sløret forude, men det viste sig at være små sandstorme. Lidt ligesom vi i Danmark kender det med snefygning, her var det vel op til ca. 5 meter i højden og ret afgrænset, så man kunne se sandstormen bevæge sig med vinden. Først troede jeg det var forårsaget af et køretøj, men jeg så dem opstå spontant.

I Pueblo, Denver i ca 25 grader Celsius så jeg Roky Mountains med sne på i det fjerne, men jeg så også at min mobil ikke ville oplade i biltens USB stik. I morges havde ledningen siddet fast under passagersædet, så det kunne være årsag til problemer.. Jeg prøvede at genstarte tlf for den var også blevet ret varm i forruden mens jeg brugte Google Maps på den. Det gjorde ingen forskel, så jeg skyndte mig at tjekke ind på motellet og med kun ca 16% strøm tilbage brugte jeg Maps til at finde det lokale Wallmart så jeg kunne købe et nyt kabel... Det gjorde ingen forskel... ÅH nej er det mon selve stikket i telefonen eller softwaren i telefonen..? Jeg trak vejret dybt. Slukkede telefonen og ventede et par lange minutter inden jeg tændte den igen. Nu virker den igen. Pyh ha.

Da jeg tjekkede ind på motellet burde jeg have været mere mistænksom overfor det faktum at lobbyen var låst og kommikationen foregik gennem en rude med en skuffe neden under til at føre papir og kreditkort frem og tilbage af sikkerhedshensyn for personalet. Jeg kunne ikke få et værelse på Super 8 (som er et ok lavprismotel, jeg har brugt flere gange på denne tur) og dette Rodway Inn lå lige ved siden af....

Da jeg kom tilbage fra Wallmart, havde jeg fokus på problemet med mobilen, der ikke ville oplade, parkerede mazdaen, med Texas nummerplader, tog i bagsmækken for at tjekke at det der Keeless elektronik nu også virkede...  Så bliver jeg råbt an af en ung kvinde fra balkonen oppe på øverste etage (jeg bor i stueplan) om hun måtte varme sin burrito i min mikroovn... ? Øh,ja da...

Jeg nåede rutinemæssigt at tjekke, at jeg havde pas og kørekort i min brystlomme, telefonen stak jeg i den venstre bukselomme og pungen med kreditkort i højre.

Hun komme ret ugenert ind på mit værelse ... Der var lidt bøvl med at få det rigtige stik i til mikroovnen, men hun agerede så resolut, at jeg langt om længe blev lidt mistænksom... Der er noget, der ikke stemmer her... Jeg spurgte om hendes mikroovn ikke virkede (idet jeg i spørgsmålet antog, at hun havde værelse på øverste etage, hvor hun havde anråbt mig) hun svarede, at hun slet ikke havde noget værelse... Med undertonen "Er det ikke synd for mig..?" Mens hun kiggede på min meget store seng.... Hun spurgte om hun måtte få den plastikpose jeg havde grøntsager i til sine ting..? Øh, ja værsgo og farvel og ud af døren med dig... Jeg var lettet over, at jeg fik hende lempet ud, blot for at opleve at hun bankede på igen lidt efter og spurgte om hun havde glemt sin mobiltelefon på mit værelse..... Hun satte sine poser ned og ledte i dem og fandt selvfølgelig sin mobil der... Fint. Farvel igen. Udenfor kan jeg se en enkelt mand på ca 30 år der styrer en gruppe af kvinder på ca 25 år... Det er ikke godt, det virker forkert...

Godt er det måske alligevel, at jeg er blevet tjekket ud af hende med borritoen, og der er sgu ikke noget at komme efter hos ham der texaneren (Mazdaens nummerplader)... Men jeg har alligevel hentet alle mine tasker ind fra bilen. Dobbeltlåst døren og sover med tøjet på og det ene øje på klem...

 

Kommentarer

01.05.2022 07:05

Palle

Du kørte sandsynligvis gennem Garden City lige efter Dodge City, hvor Truman Capotes bog In Cold Blood - autentisk historie - foregår ...

30.04.2022 17:41

Rupert

Hej Henrik
Utah er måske din næste stop….enjoy!!! Smuk landskabet …..Take Care kh Rupert

30.04.2022 07:43

Henrik

Jeg er nået til byen Pueblo lige syd for Denver, Colorado. Kh Henrik

30.04.2022 07:37

Ejvind og også for Ritha

Jeg kan godt forstå at man kan falde i søvn på de lange lige veje, din bil skulle bare være selvkørende så du kunde fotografere lidt mere. Hvor langt er du nået ? i dag.