Jeg skulle starte dagen med at krydse Ohio-floden igen, det var ikke noget jeg så frem til. Da jeg krydsede den i går eftermiddag/tidlig aften var jeg ligesom nødt til det. Det er en gammel stålbro, ikke ulig den gamle Lillebæltsbro i halv størrelse, både bredde og længde, der er ikke plads til cyklister og så er bunden lavet af jernriste. Sikkert smart når der falder sne, men de er slidte og glatte. Jeg klarede at komme over i går og efter mentalt tilløb og coaching af min ældste datter Amalie (via Messenger) så gik det alligevel igen her til morgen.

Jeg skulle så bare syd langs floden på vej nr 2 så langt som muligt, under hensyntagen til at overnatningssteder nogle gange ligger med  20 miles afstand eller mere.

Jeg brugte Google maps på min tlf til at beregne afstanden og finde overnatningsmuligheder. Den skrev at jeg ved byen XX skulle væk fra floden og en stor omvej over et bjerg. Af en eller anden grund måtte jeg ikke cykle på hovedvej 2 på en enkelt strækning mellem to små byer.

Da jeg kiggede nærmere kunne jeg godt se at der ikke var anden forbindelse mellem de to byer end den forbudte strækning på vej 2. Men der var nogle fine liner imellem så det måtte være jernbanespor. Da jeg havde hørt tog køre ovre på den anden side af floden, antog jeg at sporene var nedlagte. Da jeg var i god tid valgte jeg at undersøge det. Jeg fandt en vandresti langs floden og efter et stykke tid spurgte jeg en mand og jeg kunne komme videre til næste by på stien. Nej, sagde han, den ender lidt længere fremme. Men hov, der er et stykke nedlagt jernbane man kan gå og cykle på. Kør hen til tanken og Wendys og KFC. Der stopper sporet, men hvis du kører ind på det store område med lastbiler, så er der en åbning i hegnet og der kan man komme på det nedlagte jernbanespor.

Det fungerede fint og på den måde slap udenom det forbudte stykke motorvej og undgik bjerget. Så kunne jeg koble på 2'eren igen, men uha for en oplevelse. Der var 2 spor til bilerne i begge retninger så der var kun ca 60cm til mig til højre for den hvide linie og ved siden af de 60 cm var der betonmur. (Billedet til højre er taget i en af de "lommer", der af og til var.. jeg skulle lige puste ud.. længere fremme snævrer det igen ind til ca 60) Tungen lige i munden, cyklen lige i midten af sporet (jeg tror faktisk mine cykeltasker i venstre side ragede ud over stregen og ind på kørebanen, sådan føltes det i hvert fald. Da det småregnede stoppede jeg i Glen Dale og fandt et ydmygt men rent motel.

Motellet ligger på vej 2, så i morgen er det afgang ved solopgang.