Søndag 24. April. Fra Boonville til Sweet Springs, Missouri. 50,5 miles Total 1381
Jeg brugte Google Maps til at finde den bedste vej videre fra Boonville mod Kansas City. Først et lille stykke mere på den legendariske Katy Trail (Katy er vist nok det længste stræk i USA af nedlagt jernbane konverteret til cykel og motionsti). Så på landeveje parallelt med Interstate 70. Man må ikke cykle på det der er sammenligneligt med rigtige motorveje, altså Interstates uden sideveje.
Jeg kom gennem et meget bakket område med spredt landlig beboelse. Jeg stod ofte af og trak op ad de lange udmattende bakker, jeg ser ingen grund til at overbelaste hverken cyklen eller mig selv, så pedaltiden i dag blev 5 timer og 50 minutter.
På vej, trækkende min cykel til fods, op ad en meget lang bakke, kommer der pludselig en hund til syne på grunden inde til højre. Den farer frem og stiller sig i positur, men da 2 andre hunde kommer farende, tager fanden ved den første hund. Det er et eller andet kryds mellem schäfer og lys Labrador (hvis det findes). Den kommer helt ud til vejkanten og følger efter mig. Den gør, viser tænder og har rejst børster på ryggen.. NOT nice. Jeg sørger for at have cyklen mellem mig selv og den og går videre. Hver gang jeg vender mit hoved og stirrer den i øjnene stopper den op, men den bliver mere og mere agressiv og rykker tættere og tættere på mig. Da den brede vej er tom, trækker jeg stille over i den modsatte side for at vise hunden at jeg er på vej væk. Det har ingen effekt. Da bakken er fladet ud, springer jeg på cyklen og sætter i gang. Hunden sætter i løb og følger efter, gør og viser tænder mens den snapper efter mig. Jeg føler mig overbevist om at den vil smage Skankinav...
I morges havde jeg tjekket monteringen af min peberspray, så den sad lige på styret, hvor den skulle; let tilgængelig, så jeg knapper etuiet op og tager den i højre hånd, som om det var en parfume man skulle sprøjte sig selv med bag ørene. Jeg afsikrer den og jeg kan se at hunden løber lige bag mig til højre og snapper efter mig mens den gør vredt. Vinden bærer bagud mod hunden, så jeg strækker højre hånd ned og vender pebersprayen bagud. Jeg slår et let slag til venstre med cyklen, så hunden ikke er dækket bag mine bagerste cykeltasker og så afgiver jeg et enkelt kort spray lige mod den.
Hunden stopper overraskende nok øjeblikkeligt op uden at gø, vender om og lusker hjem. Hurra, succes. Det virker. Lidt senere ser jeg en boxer på en ejendom til venstre, jeg tager pebersprayen frem... Hunden gør og render ned til vejkanten og stopper op, men da jeg cykler forbi sætter den efter mig. Jeg cykler videre og afventer til den er på min højre side, strækker højre arm nedad og vender sprayen bagud, slår et let sving til venstre med cyklen og affyrer sprayen. Igen samme effekt, boxeren stopper øjeblikkeligt uden en lyd og lusker hjem.
Fra nu af scanner jeg enhver ejendom for at se om der er hund(e) og gør mig klar hvis muligt....
Men. Et sted hopper en dreng på trampolin, jeg aner ingen fare, og pludselig kommer en hvid mellemting mellem en hund og en isbjørn efter mig. Jeg har ikke pebersprayen klar og cykler alt hvad jeg kan, mens jeg kan fornemme hunden ånde tæt på mit højre ben. Jeg kan ikke gætte dens intentioner, men kører fra den.
Senere bliver jeg overrasket af et sted hvor en stor hund gør i en løbegård, jeg aner ikke uråd, men pludselig kommer en lille arrig hund på størrelse med en chihuahua løbende lige mod mig, den stopper heldigvis ude på vejen, for jeg nåede ikke at trække sprayen.
Hunden er IKKE min bedste ven for tiden, det er min peberspray, på størrelse med en stor læbestift og i de rette hænder mindst lige så farlig.
Frede og Ulla
Pyh ha! Her i landet er hunden menneskets bedste ven… Glæd dig til at komme hjem igen!
Anne
Uha uha! Det er da utroligt med de hunde! Håber, du snart møder en venlig kat på din vej, der kan sprede lidt gode vibrationer
Laura
God beretning - ærgerligt ingen af hundene var som vores kære gamle Fie
Anna Damm
Hunde er helvede. Godt du har peberspray!
Rune
Do you feel lucky - dog?
Ejvind og også for Ritha
Du bliver da kendt bland hunde der over i det vilde vesten.
Amalie
Hahahaha far!! Det her er virkelig et sjovt indlæg. Godt, du kom helskindet fra mareridtet.