I går aftes fik mit højre knæ Voltaren og her til morgen fik min kæde fedt og så var jeg klar til flere miles og nye oplevelser på C&O Canal pramdragerstien (den er 184 miles lang, det er en seriøs lang skovsti).

Da jeg cyklede helt alene i det smukke morgenlys så jeg pludselig 4 kalkunhøns foran mig. De blev åbenbart bange for mig og spænede ind i krattet og først da de var kommet i sikkerhed begyndte de at pludre, måske skældte de mig ud for at forstyrre morgenfreden...

På lange stræk af pramdragerstien har man kørt et flere tommer tykt lag fintmalet sten på stien. Det gær at den bliver ret bred og jævn og det er sikkert super godt for vandrere og dem til hest, men for en tung cyklist som mig med tung bagage er det ikke så godt, for mine dæk synker lidt ned i overfladen og det gør det meget tungt at køre i, ja jeg skriver i og ikke på.

Mit højre knæ gør ondt, men kun når jeg cykler og ikke når jeg holder pause eller om aftnen, det beroliger mig og jeg antager det bare er ømhed pga overbelastning, så det skal nok gå over igen hvis jeg tager den lidt med ro de næste par dage.

Jeg kørte derfor stille og nød at kigge på naturen, så blandt andet et træ, der var blevet gnavet over af en bæver, der var tydelige tandmærker og den karakteristiske timeglasform ved bruddet. Men da jeg på et tidspunkt var særligt uopmærksom kom jeg lidt for langt ud til siden og mit fordæk skred på den høje kant af stemmelet, så jeg væltede. Av. Da det ikke var så langt fra byen Hancock, valgte jeg at afslutte dagens etape. Min albue er ikke længere øm kun min hofte. Et varmt aftenbad og Voltaren gel og så er det op på jernhesten igen i morgen