Dagen i Washington DC startede diset, men ved middagstid fik vi sol fra en skyfri himmel og temperaturen sneg sig op på godt 22 celsius.

Jeg var tidligt oppe og gik den ret lange vej fra Swann street og ned til det hvide hus, hvor jeg faldt i snak med en 79 årig demonstrant, Marty. Marty står et par timer om dagen foran det hvide hus, flere dage om ugen og det har han gjort nu gennem godt 40 måneder. Hans budskab er enkelt; had fører ikke noget godt med sig. Vi fik en lang og god samtale om den skadelige polarisering, som Trump personificerede og Marty fortalte også begejstret om sin første rejse til København i 1966 hvor han oplevede en særlig tryghed og tillid. Han var naturligvis i Tivoli og der så han selveste Marlene Dietrich...

Efter en lang og god samtale med Marty gik jeg på Smithsonian Institute, en perlerække af gratis museer hvor jeg brugte adskillige timer på American History og jeg genså også Air & Space museet og rørte igen ved et lille klippestykke af månen, ligesom jeg gjorde sammen med Rune tilbage i 1983.

Jeg valgte at spadsere tilbage til Swann street fordi jeg synes bedre og bedre om den her by. Der er desværre hjemløse hist og her og hver og en af deres skæbner virker frygtelige, men alligevel havde flere overskud til at hilse på mig. En ung sort betjent stod ved en stakkels sort mand, der var noget galt for manden virkede usammenhængende og sad på en trappesten, trods situationens alvor havde betjenten overskud til at hilse på mig med Hello sir, how are you?

Måske alligevel Martys budskab og hans ligesindede venlige amerikanere bliver flere og flere...