En dejlig cykeldag i dag. Ingen morgen frost og regnen skulle først komme sidst på dagen. Tidligt op og klar, men der var ingen i receptionen, jeg ventede til kl 8 og mere uden nogen kom, så jeg måtte efterlade nøglekort et på bordet i værelse og så cykle afsted.

Jeg skulle lidt af en omvej for at finde tilbage på 50'eren, det har jeg jo oplevet før i større byer, hvor 50'eren bliver til motorvej, som jeg ikke må cykle på. Jeg kom til en vejgaffel, hvor jeg lige ville tjekke om GPS havde ret og jeg faldt i snak med en håndværker, der sagde at vejen forbi Foxlake var smukkere og kortere og førte udenom byen Albany (ikke hovedstaden i New York, men en anden) det var rigtigt, men mange steder kom hunde gøende ud til vejkanten. Det synes jeg ikke er fedt. Et sted kørte jeg forbi en ung mand med hætten oppe, han stod og rodede i motorrummet på en pickup og ved siden af ham stod en langhåret schæfer. Jeg lagde godt mærke til at den ikke gøede, men kort efter kunne jeg høre dens åndedræt fordi den var løbet efter mig. Jeg kiggede den i øjnene og så vendte den om og løb hjem... Pu ha, grim oplevelse.

I går havde jeg sat et billede på af en gut med et stopskilt. Det fik Trines kære onkel Ejvind til at spørge om jeg var blevet stoppet for at gøre noget galt. Næh nej. Manden med stopskiltet står i forbindelse med vejarbejde. Rune og jeg så det fænomen første gang i 1983 og grinede lidt af den lavtekniske måde at gøre det på, men det gør US-amerikanerne altså stadig her 39 år senere. Der står en mand i hver ende af vejarbejdet med et skilt. På den ene side står der 'Stop" og på den anden står der "Go slow". Når der kommer trafik, der skal gennem vejarbedszonen, signalerer de to mænd til hinanden, i det her tilfælde med walkytalky (?). USA er mange steder charmerende tilbagestående....